Den 5. november 1874 oprettede Peter Arup praksis i Slangerup i huset, nu Kongensgade 20.
Han var Slangerups eneste læge fra 1874 til 1914, altså i fyrre år.
Han boede i et lille, stråtækt hus, som han muligvis selv har ladet opføre, han var ugift, men giftede sig i 1875 med Malvina Ipsen.
Den gamle lægebolig brændte ved den store brand den 6. maj 1902, men Peter Arup lod huset genopføre, omtrent som det ser ud i dag.
Over indgangsdøren (i tårnet bag huset) lod Arup indmure en keramiktavle med motiv - en opgående sol - og et vers:
Af Peter Arup, Læge i Nitten Hundred to,
da Ilden havde hærget gjenrejstes dette Bo.
Ihvo du er som træder ad Husets Tærskel ind
find Karskhed her for Legem og Munterhed for Sind.
Dette lille digt er forfattet af den ældste søn, Erik Arup og hans søstre stærkt sekunderet af deres kusine Georgine Ipsen, der sammen med sine forældre boede på Ipsens Terracottafabrik i Utterslev.
Det var lidt om den historiske baggrund for huset, der ganske vist ikke mere er beboet af læger, men stadig står stort set uændret.
Det er klart, at det gamle lægehus skulle indgå i Slangerup Miniby og her på siden vil vi følge byggeriet indtil det engang står færdigt i al sin pragt.
Tiden nærmer sig nu hastigt, hvor denne imponerende bygning er helt færdig - se det nyeste billede.
Når Slangerup Miniby slår dørene op søndag den 1. maj 2016 kl. 10.00 vil Kongensgade 20 være på plads, så mød op og se det færdige byggeri og alle de andre huse på Idrætsvej (ved SIK)
Niels Arup Fischer 31.08.2016 23:21
Fantastisk flot hus. Et kæmpe arbejde. Jeg kommer snart til Slangerup for at se det selv. Venligst Niels Arup Fischer
Nyeste kommentarer
16.09 | 09:40
Hej Mikkel Ja p.t. har vi valgt at lukke kl 13. Men prøv at kontakte ...
14.09 | 08:36
Det er stadig kun muligt at komme og se minibyen indtil klokken 13 ikke ...
13.05 | 17:21
Hej Jytte Minibyen har åbent hver lørdag fra kl. 10.00 - 13.00, fra 1. maj ...
11.05 | 14:52
Hvornår har i åbent sommet 2022